Liftra
En behind-the-meter-løsning, der kombinerer eksisterende solproduktion, batterilagring og softwarebaseret spotprisoptimering
Liftra ønskede at få afklaret, om et batteri kunne forbedre økonomien i produktionens energiforbrug, hvor et solcelleanlæg allerede var i drift. Dertil kom en driftsmæssig udfordring: produktionens effekttoppe belaster den transformerstation, anlægget er tilsluttet, og sætter dermed en grænse for, hvor meget forbruget kan vokse. Leap Solutions gennemførte først en business case baseret på Liftras egne timedata, hvor den samlede elomkostning (spotpris, tariffer og afgifter) blev modelleret med og uden batteri ved forskellige kapaciteter og effekter.
Analysen dokumenterede besparelsespotentialet i tre mekanismer: at holde en større del af solproduktionen i eget forbrug frem for at levere den til nettet, at flytte indkøb af strøm fra de dyre timer til de billige, og at bruge batteriet til peak shaving, hvor det dækker toppen af produktionens last og dermed aflaster tilslutningspunktet. På det grundlag stod Leap Solutions for indkøb, elektrisk integration bag måleren og idriftsættelse af et stationært batterisystem på Liftras anlæg.
Anlægget drives i dag via en softwareplatform fra Leap Solutions, som overvåger batteriet og automatisk styrer op- og afladning efter spotpriser, solproduktion og forbrug. Deruodver holder den effekttoppene nede, når produktionen trækker hårdest. Platformen giver Liftra løbende indsigt i både den realiserede besparelse og belastningen af nettilslutningen.
Fra analyse og implementering til drift har Leap Solutions haft ansvaret for hele forløbet. I dag leverer vi den software, der holder anlægget optimeret.
Ydelser
Anvendelsesområde